EN HEMMELIGHED KAN VÆRE EN SANDHED, VI ER BANGE FOR AT FORTÆLLE,
skrev bedstefaren og gemte ordene i et brev, barnebarnet siden fandt og læste et lille afsnit af.
DET ER IKKE ALLE, der har lyst til at høre eller kende sandheden, og det skal de have lov til, for hvem kan afgøre, hvornår nogen er parate til at kende sandheden? skrev han.
ANDRE LEDER efter sandheden, uden at opdage, den befinder sig lige foran dem.
DET HAR JEG TIT selv gjort, og hver gang har jeg bagefter undret mig.
HVORDAN KUNNE JEG OVERSE det, der var lige foran mig?
Var det fordi, jeg havde for travlt,
var jeg uopmærksom,
eller var jeg bare ikke parat til at se sandheden i øjnene – endnu?
Var mit hjerte lukket?
Det er nemlig fristende at lukke sit hjerte og tro, at så kan ingen gøre os fortræd, men når vi lukker vores hjerte, gør vi os selv ondt.
Og når vi gør os selv ondt, kan vi let komme til at gøre andre ondt også.
SÅ HUSK så vidt muligt, ALTID at behandl dig selv godt, blandt andet ved at lytte til dit hjerte,
så bliver du heller ikke så let forvirret af dine tanker.
DIT HJERTE kender din sandhed. Det gør dine tanker ikke.
De bliver istedet let til de historier, vi fortæller om os selv og andre.
Derfor kan jeg ikke lade være med at gentage de to sætninger, du har hørt så mange gange.
HVIS JEG IKKE BEHØVEDE AT SpØRGE,
HVAD VILLE MIT HJERTE SÅ GØRE?
Hvis alle spurgte deres hjerte til råds, inden de gjorde eller sagde noget, ville muligheden for fred være større, fordi vores ord og handlinger ville komme fra hjertet og ikke fra en frygtsom tanke, eller værre endnu – andres frygtsomme tanker, eller historier.
Det er derfor, vi skal passe på vores hjerte, så de ord der løber ud af vores mund, kommer fra hjertet – og ikke fra vores tanker.
For selvom vi fortryder, og siger undskyld og måske tilgives, kan vores ord og handling aldrig viskes ud.
Forstår du hvad jeg mener?
Ja, det tror jeg, du gør – og hvis du tænker på tonerne på himlen, har du ret.
Derfor er det vigtigt, du finder din egen stemme.
Din egen tone i livet.
Og stadig er ingen af os perfekte,
og så er vi det alligevel, er jeg sikker på.
Kys din bedstefar ❤️
Story by Lea Wiese Gosvig
Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent
#story by Lea WIese Gosvig
#room2grow#letter #from #grandfather#the#voice #of #thruth #and #heart #❤️#

Læg en kommentar