Coaching & Sparring

coachingMasser af gange er det nok at tale med dit netværk eller den nære familie, når du har det svært.

Eller måske har du en tæt veninde, du ved altid vil lytte til dig.

Andre gange kan det at tale med en udestående, der ikke kender en, og derfor kan forholde sig helt neutralt til dit problem være en løsning, der passer dig bedre.

Vi er alle forskellige med forskellige behov. Derfor er det vigtigt, at du mærker, hvad der føles mest rigtigt for dig.

Vælger du at gøre brug at en coach eller lignende, er det vigtigt, at du ikke overser, om der ligger en depression, eller anden psykisk lidelse bag dit behov. Er du i tvivl kan du altid bestille tid ved din læge og få foretaget en depressionscore. Eller du kan gå på nettet og søge under Hamilton depressiontest.

Som udgangspunkt er coaching  for dig, der er et helt normalt og overordnet velfungerende menneske, der ønsker at udvikle dig på et specifikt område i livet.
Det kan være tanker og følelser som:

•    Ikke at være god nok.
•    Tankemylder.
•   Om at stå fast.
•   Hvad du vil med dit liv.
•   At finde meningen i det liv, du lige nu lever.
•   Usikkerhed.

Coaching er en neutral ikke-styrende samtale, og for  nogle har Walk and talk samtalerne, større effekt end de traditionelle one-to one- samtaler, da bevægelser kan gøre det lettere at åbne op for tanker og refleksioner.

Du kan også sagtens sammensætte coaching med anden form for behandling fx barsbehandling, zoneterapi eller meditation. Prøv dig frem og mærk hvad der føles bedst for dig. Og forhør dig evt i dit netværk om nogen selv har gjort sig nogle gode erfaringer.

Under fanen “lidt om mig” kan du læse om min baggrund, for at kunne støtte dig.

mindfulness

Mindfulness

Livet består af øjeblikke, du kan vælge give dit nærvær.

Mindfulness handler om at se tingene som de er, uden at fortrænge eller forvrænge dem. Og det er altså ikke let, når nu vi et helt liv har lært at gøre det modsatte.

Har du lyst til at undersøge mindfulness, så er der rigtig meget godt at hente på you-tube, og jeg vil også med tiden lægge nogle lydfiler op her på siden.

Det jeg selv har taget allermest til mig er grundprincipperne bag mindfulness, som jeg forsøger at bære med mig i mit eget liv.

Vi ser uden at dømme. Uden at evaluere hele tiden. Vi ser med medfølelse, venlighed og med en undersøgende nysgerrighed på alle vore psykiske tilstande, mentale som emotionelle. Og vi accepterer at virkeligheden er som den er, men i accepten ligger ikke, at du ikke vil have nye mål for dit liv. Du accepterer blot at lige nu, er dit liv det her, en tilstand, som det er muligt at forandre.

På samme måde er det med dine tanker.  Du har de tanker, du har, men istedet for at bebrejde dig selv, kan du undersøge dine tanker. Nogle mener, vi kan stoppe vores tanker, men det kræver mange års øvelse, for størstedelen af os mennesker har det med at tænke- og føle. Kunsten eller snarere øvelsen består i, at hvor vi normalt tolker vores følelser og oplever som enten positive eller negative, da at acceptere dem, som det de er. En oplevelse der foregår i kroppen eller i tankerne.

At træne mindfulness bliver ofte sammenlignet med, at gå i fitness-centret.

Vi ved allesammen, at vi er nødt til at gå ind og træne, for at få stærkere muskler eller en bedre kondition, selvom det kan være mere fristende at gøre noget andet.
Spise en kage fx. Eller se en film.

Beslutter du dig for at “dyrke” mindfulness, så kræver det træning. Og vedligeholdelse. Og lige pludselig opdager du, at du oftere og oftere bemærker dine tanker. At du bliver bedre og bedre til at være i øjeblikket. Uden at dømme, evaluere på hvad du kan lide og ikke lide ( lige så hurtigt og ofte som du ellers plejer at gøre 🙂
Du får lettere og lettere ved at se en følelse, som den virkelig er, en kropslig umiddelbar og midlertidig tilstand.

Du har lettere ved at give slip på fordomme og forventninger. Og lettere ved at give slip på fastlåste ubevidste automatiske tanker.

Du er begyndt at være mere opmærksom, og opdager hurtigere, når du igen dømmer, evaluerer og har svært ved at acceptere tingenes tilstand. For du er blot et menneske, med ønske om at udvikle dig.

Velkommen til et liv i større bevidsthed. 🙂 og husk at accepter dig selv, for det gør det meget nemmere at acceptere andre.

Mindfulness

Passiontest Facilitator

passionDet største du kan opnå i livet, er at have evnerne til at at skabe den verden omkring dig, som matcher drømmene i dit hovede, har en klog mand engang sagt. Og jeg må give ham ret.

Om du vil tage de højhælede dansesko på eller ligge på sofaen eller om du vælger at gå caminoen er fuldstændig ligegyldigt, så længe det matcher den drøm, du har.
Gør livet til din dans!
På høje hæle, flade hæle eller vælg de bedste af dine gummisko.

Eller hop ud af skoene og træd ned i jorden. Gør det, der føles rigtigt for dig.

Du og jeg kan vælge at leve et liv, og se hvad der sker. Eller vi kan vælge at leve et liv, hvor vi selv finder ind til det, der er ideelt for os.

•   Hvad der er vores passion.
•   Hvad vi brænder for.
•   Hvad vi vil huskes for.

Med mange års erfaring indenfor menneskelige relationer og følelser, ved jeg hvor let det er at lade være at følge sit hjerte. Hvor svært det kan være at sige ja til dig selv. Før du siger ja til andre.

Det kan være lige så uoverskueligt som at finde ud af, hvilken tøjstil, der passer bedst til vores krop og udtryk.

Jeg er ikke stylist, men jeg har lært en hurtig, enkel og virkningsfuld teknik, der kan bringe dig tættere på at finde ud af, hvad der er din passion.
Også selvom du måske har overvejelser om at forlade arbejdsmarkedet, er det aldrig for sent at finde din passion.

HVAD ER THE PASSIONTEST

The passion test er skabt af Janet Bray Attwood og Chris Attwood og baseret på bestselleren “the passion test,”  som bl.a har været vist på OPRAH og i Q Magazine. Testen er taget af titusindvis af mennesker, som på denne måde har fået hjælp til at finde ind til deres passioner – deres sande kald – og fået hjælp til at leve dem ud i livet.

Som Passiontest-facilitator vil jeg trin for trin guide dig gennem the passion-test og principperne for succesfuldt at træde ind i dit hjertes dybe ønsker, så du istedet for et halvgodt liv, kan begynde at leve fra dine passioner og prioritere hvilke ting, der er vigtigst i dit liv og med indsigt og inspiration altid vælge til fordel for dem.

Du vil lære:

At identificere og prioritere dine top 5 passioner for dit liv – i forhold til dine relationer, dit helbred, økonomi m.m.

At genkende markører, der viser, at du er tæt på at udleve dine passioner, så du kan fejre dine successer.

Det er aldrig for sent at sige ja til at blive din egen bedste ven og få størst mulig livskvalitet.

Det er aldrig for sent at finde din passion.