åh hvor det glæder mig, hvis du er én af dem, der har opdaget din flod og tør lade dig omfavne af både den og livet. Selv øver jeg mig hver dag i at nyde de særlige øjeblikke af fredfyldthed – når

FLODEN OMFAVNER MIG, og jeg mærker livets mening, der som dagene går og mine tanker ændrer sig også forandrer forholdet til alt udenfor min flod.
Hver dag er en ny dag, og jeg øver mig i at være – og i at se mere og mere klart, som jeg flyder med – og til tider mod strømmen. 
Indimellem føles det ensomt og samtidig fredfyldt, når jeg lader kontrollen og frygten flyde bort, mens floden healer min fortid – og gør mig parat til fremtiden.
For trods min flod med årene flyder som klarheden og styrken på mine briller, møder og støder den stadig på modstand og småforhindringer af grus og sten, som jeg kan vælge at se som de små krusninger, der altid findes i en flod i konstant bevægelse.
År for år har universet taget hånd om min flod, og jeg bliver bedre og bedre til at lytte til stemmen, der ved, hvad der er godt for mig.
Hvad det er tid at give slip på og tid at byde velkommen.
Jeg er i tryghed, når jeg følger floden og ærer dens visdom, ved konstant at fylde dens bæger med min taknemmelighed og kærlighed.
Både til det usynlige og til det synlige – til alt hvad der er over, under og på bunden af floden.
Når jeg overgiver mig til flodens visdom, kan intet ondt ramme mig. Selv når vinden skifter og blæser min flod op til storm, kan jeg være tryg, og gå den i møde uden modstand.
For alt lægger sig. Storme i floder – som stormen der kan rase i et menneske, en stund – et sekund og dog føles som en evighed, hvor du glemmer flodens sang. 
 
Derfor har du og jeg altid ret til at forlade mennesker og steder, der ikke længere tjener den, de, dig- eller mig- til det bedste, for hele tiden at kunne nynne flodens melodi.
For at floden hele tiden kan flyde frit, og fordi nye oplevelser først kan finde os, når vi er parate til at frigive, hvad der ikke længere tjener vores liv.
Det er tid at vende blikket indad og mærke taknemmeligheden til din flod.
Jeg er i tryghed, når jeg følger floden- jeg ærer min flods visdom- og fylder dens bæger med taknemmelighed og kærlighed.
 
Jeg er i tryghed, når jeg følger floden- jeg ærer min flods visdom- og fylder dens bæger med taknemmelighed og kærlighed.
 
Jeg er i tryghed, når jeg følger floden- jeg ærer min flods visdom- og fylder dens bæger med taknemmelighed og kærlighed.
                  Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent.
 
                                                            Lea Wiese Gosvig