Som altid kan du også lytte ❤️

JEG SER DIG, JEG HØRER DIG, JEG GENKENDER DIG, JEG INKLUDERER DIG i alle sider af mit liv.

Hvis denne buddhistiske livsfilosofi rummer elementerne i sandheden om kærlighed, er det måske derfor, vi indimellem føler det, som om der hviler en tyngde over vores hjerte, når vi ikke er i en kærligheds-relation.

Eller vi børster kærligheden af os i frygt for, at konsekvensen ved at modtage kærlighed er, at vi også må GIVE – med risiko for at miste. Eller i opdagelsen af, at vi ikke ved, hvad sand kærlighed er.

Ikke at forveksle med den ROMANTISKE KÆRLIGHED, det kan være let og uforpligtende at opholde sig i, fordi du DER endnu kun befinder dig i det yderste lag af kærligheden. Stadig kan du let trække dig, når dit kærligheds-bæger er fyldt lige tilstrækkeligt nok til, at du igen kan være alene – et stykke tid. Til du igen længes, fordi du kan have skabt et mønster, hvor du mere nyder afsavnet, lidelsen, tanken og forestillingen om kærligheden, end du er i stand til at være i den.

VI KAN HAVE EN IDE OM, HVAD SAND KÆRLIGHED ER, men udspringer den blot af en længsel efter en behageligheds-følelse, er det ikke sand kærlighed, men et hul du forsøger at dække med en andens kærlighed. Og stadig kan du længes efter nærvær, at smelte sammen med et andet menneske. At mærke varmen fra et andet menneske – at føle dig hjemme.

DERFOR FORKLÆDER VI INDIMELLEM KÆRLIGHEDEN; narrer – og narres, forvirrer og forvirres, så vi selv tror på ideen om, at vi elsker og bliver elsket, i håb om ikke at miste oplevelsen, fornemmelsen af at blive set, mødt og hørt og ikke mindst genkendt, som er kærlighedens sande udtryk.

JEG SER DIG, JEG HØRER DIG, JEG GENKENDER DIG, JEG INKLUDERER DIG i alle sider af mit liv, hvisker den. En erklæring du måske ikke aner, hvad du skal stille op med, fordi du hidtil har ladet frygten sejre over kærligheden. Måske fordi du har lært at lade kærligheden blive overskygget af leveregler, af farve og tro, skønt sand kærlighed ikke indeholder fordomme.

Der er skrevet lange digte om kærlighed, bøger om kærlighed, lavet film om kærlighed. Filosoferet over den kærlighed vi efterlyser, græder med – og over, fortryder, tager afstand til, lyver om negligerer og tvivler på, fordi det er svært AT LEVE OP TIL DE KRAV, VI MENNESKER STILLER TIL KÆRLIGHED.

Måske skal vi slet ikke forsøge at leve op til kærligheden, men bare være med og i den. Opleve den, dykke ned og ind i den. Forundres, overraskes, glædes, beruses af den.  

Spørgsmålet er blot, om vi overhovedet kan genkende kærligheden, når eller hvis vi møder den, eller vrider – og forvrider vi kærligheden ud af dens essens, for at få den til at passe ind i vores ide om, hvordan den skal være eller se ud.

SKAL DEN BÆRE NYLONSTRØMPER OG NEGLELAK PÅ TÆERNE, være høj, tynd, tyk, have skæg, se ud – eller opføre sig og være pakket ind på en særlig måde, for at DU kan føle dig elsket og værdsat, så leder du måske det forkerte sted, hvilket ikke er det samme, som at kærligheden ikke kan bære neglelak 😊

SAND KÆRLIGHED INDEHOLDER ifølge den vietnamesiske buddhistiske munk Thich Nhat Hanh, kun elementerne af GLÆDE, MEDFØLELSE, KÆRLIGHED OG VENLIGHED, således at hvis der opstår lidelse, da kan vi ved hjælp af medfølelsens energi transformere lidelsen; for ifølge Thich Nhat Hanh er det sådan, at hvis blot én lider i kærlighedsforholdet vil begge lide, og da er det ikke sand kærlighed.

HVIS BLOT ÉN LIDER VIL BEGGE LIDE. HVIS BLOT ÉN GRÆDER, OG DEN ANDEN VENDER RYGGEN TIL – ER DET IKKE SAND KÆRLIGHED. En livsfilosofi jeg ikke kan prale af, at kunne leve op til hele tiden, det skal dog ikke forhindre mig i, at bære den som en smuk reminder på min livs- og kærligheds-rejse.

HVORDAN KAN VI ELSKE, HVIS VI IKKE KAN TILBYDE DEN ANDEN VORES FULDE NÆRVÆR I LIDELSEN, at kunne genkende den anden som noget dyrebart, det er værd at give din opmærksomhed.

AT KUNNE SIGE DIN LIDELSE ER MIN LIDELSE – og mene det, rummer en storhed i kærlighed og hvis den romantiske kærlighed indeholder dette, vil den kunne gro til sand kærlighed og derfra omfavne alt og videre ud i din omverden.

Du kan ikke charmere dig til sand kærlighed, men sagtens dupere med et show – off af dig selv, til at den romantiske kærlighed kan holde en stund. Sand kærlighed derimod kan vare evigt, fordi den indeholder de vigtigste elementer, deriblandt MEDFØLELSEN. 

MEDFØLELSEN DER KAN TRANSFORMERE VORES AFSKY OG MODSTAND TIL FORSTÅELSE var præcis den udfordring min kære veninde Anni og jeg forleden sad i under tv2 dokumentaren om Jasmin, en ung somalisk kvinde, der blev sendt til genopdragelse i sit hjemland af forældrene.

Åh, hvor var det let at føle medfølelse med dette unge menneske, der i stedet for den ferierejse, hun var blevet lovet, blev lagt i lænker og håndjern for at blive renset for vestlig kultur. HVORDAN SKULLE DET DOG VÆRE MULIGT AT TRANSFORMERE HENDES LIDELSE TIL MEDFØLELSE for de mennesker, hvis barne-lære har været, at frygten for skyld og skam og udelukkelse, er større end at stå i den rene forældre-kærlighed.

MEDMINDRE VI FORSØGER AT FORSTÅ og se bort fra vores egen opfattelse, er det næsten umuligt ikke at tage afstand til en så grusom behandling af et ungt menneske, hvis eneste ”fejl består i, at være opvokset i Vejle og således uden skyld præget af vestlig kultur. Vi kan ryste på hovedet, og det gjorde vi – Anni og jeg og vi græd med den unge kvinde, hvis forældre i sindet stadig bor i et andet land, med leveregler, vi måske selv havde for 100 år siden.

Vi var rystede, forargede, overbevist om, at de da umuligt kunne elske deres datter, når de tillod, at hun blev lagt i håndjern og lænker. Aldrig ville vi bringe vores pas med ind i lande med den livs-opfattelse, til vores vrede lagde sig og vi indså, stadig uden at kunne forsvare det skete, at det ikke kun er kærligheden, der er på spil her, men også kulturelle forskelle, skam og skyld og frygt.

MÅ HUN, JASMIN VÆRE VRED – JA, og hun VAR vred, og det var fra vredens energi, hun hentede styrken og modet til at reagere og AGERE, til at henvende sig til en tv-station, og til sammen med dem at rejse tilbage gennem smerten og ind i sit hjemland – til skolen hvor hun var blevet mishandlet. For at gøre verden omkring hende opmærksom på, at det IKKE er sand kærlighed at sende sine børn til genopdragelse. 

Og indimellem så vi også, hvordan vredens energi bragte hende i fare, når hun impulsivt råbte ud af bilruden til de, der havde mishandlet hende, og blev genkendt på torvet af vrede kvinder, der truende løftede deres hænder.

Vores øjne var fugtige, mens vi fulgte hendes rejse, der selvom hun er hjemme i Danmark, først for alvor slutter den dag, der er fred i hendes sind. Når hun med hjertet forstår, at MÅSKE ISÆR HENDES FARS ØNSKE, ikke handlede om manglende kærlighed, men at, han ikke ved bedre, end det han lærte af dem, der selv satte frygt, skam og skyld før forældre-kærlighed.

I det øjeblik kan medfølelse måske være den energi, der transformerer lidelsen til forståelse, stadig uden at hverken Anni og jeg ville kunne forsvare den  handling, der aldrig burde kunne finde sted, med tanke på at denne unge danskfødte kvinde må lide under gamle traditioner. 

Indtil denne forståelse om sand kærlighed opnås, må de opholde sig i lidelsens mudder; men da det også er i mudder, blomster kan vokse, vil der måske en dag vokse en blomstrende kærlighed frem af dette mudder. En kærlighed hvor JEG SER DIG, JEG HØRER DIG, JEG GENKENDER DIG, JEG INKLUDERER DIG i alle sider af mit liv er den filosofi, vi uanset landegrænser tager med os i livet.  

 

Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent.

Lea Wiese Gosvig