Mange taler om abundance. Om overflod. At kunne tiltrække os mere af alt det gode i livet.
Måske kan overflod enkelt udtrykkes og udleves som overflod af tålmodighed. Af imødekommenhed, hjælpsomhed og gavmildhed.
Jeg mødes af netop denne overflod på min rejse til Sri Lanka og Maldiverne.
Vi har selv planlagt den tre uger lange rejse, min veninde Anni og jeg. Det er første gang for mit vedkommende, og indrømmet jeg havde aldrig gjort det alene, og har allerede her på niende dag flere gange mærket usikkerheden og bedt om tillid.
Og gudskelov mærker jeg den flere gange, tilliden. Og hjælpsomheden, når vi er tvivl og må spørge om hjælp.
Gavmildheden kommer til os ved vandet under den mørke himmel på Maldiverne, da han kommer hen til os- tjeneren fra hotellet. Vil blot sikre sig, at vi trygt kommer til vore næste rejsemål.
Vi har end ikke spurgt ham eller bedt om hjælp, min veninde og jeg, alligevel går han straks i gang med at undersøge færgeforbindelse. Etc. Fortæller han selv kommer fra Indien. På iPhonen fremviser han stolt billeder af elefanter til paradeoprog.
Overfloden flyder hver dag i bølgeskvulpene fra havet, hvadenten vi befinder os i Mirissa på Sri Lanka eller på Maldiverne, er de der, bølgerne, som en blid musik i ørerne, mens havet skinner sølv fra solens stråler.
Her er plads til til stilhed i sindet og børn, der jublende hopper gennem hvidt bølgeskum. Her er plads til at være sig selv med nøgent ansigt i aftenskærets lys. Alt det jeg ikke giver mig selv friheden til i Danmark. Her er rum til at være mig også selvom jeg indimellem må besøge usikkerhedens rum- og også frygtens rum.
Denne rejse der næsten blot er startet er en udviklingsrejse i tålmodighed. I tillid.
Med ønsket om at du vil give dig selv samme gave. Rummet til at være dig, hvor end du er.
Og husk nu at gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent. ..Lea Wiese Gosvig <3
Lea Wiese