JEG LAGDE MÆRKE TIL DIG ved bordet,” sagde hun, servitricen på hotellet på Bali.
”Jeg kunne se på dine øjne, at du har været smuk engang.”
Hun sagde det hverken nedladende eller for at fornærme mig, blot som en ærlig konstatering af, at det var det, hun som det unge menneske hun var, registrerede. En moden kvinde med flere linjer end hun selv.
Jeg må indrømme, hun ramte det lille tema, kvinder – og ikke mindst jeg selv kender – og frygter.
Kroppens forfald. Døden, udstødelse, etc.
Et forfald der ikke bemærkes, når kroppen er indhyllet i tykke sweatre, som når iphone 8 linsen stiller skarpt en sommerdag og nådesløs afslører streger, buler og appelsinhud.
“Men den tager altså også meget skarpe billeder, “
sagde veninden. “Jeg har selv bemærket, den kan lægge flere år til. “
Således trøstede vi hinanden med, at det nok ikke var SÅ slemt, og hvis det var, gik det nok også.
(Og er den helt gal, er der talrige redigeringsmuligheder, inden det slippes ud og lægges på offentlige medier. Som en lille redigeret løgn, vi alle har vænnet os til, og knap længere registrerer.)
MEDMINDRE VI TØR LIGNE DET, VI ER.
Et modent menneske, der har levet et liv, der aftegnes i ansigt og krop.
Det er ikke alderdommens spor, der skal ændres.
Det er vores tanker om den – vores holdning til det at blive ældre, der skal finjusteres, og den starter hos os selv.
Os – de modne kvinder der forskrækkes af rynker og linjer, og med alt andet end søsterlig venlighed fordømmer ikke bare vores egen krop – men også vores søstres.
Vi fortjener bedre.
Og vores døtre fortjener, at vi deres mødre tør hvile ubekymret i hvert et år og hver en fure, der føjes til vores alder, i respekt for det liv, vi har levet og det menneske, vi er groet til.
Og stadig kan vi være nysgerrige og legende, og koket le, når nogen skyder os 10 år yngre; for uskyldig forfængelighed har ingen alder, og bør så absolut holdes ved lige, som vores krop, vores tanker, og kærligheden til os selv og andre – sammen med ærligheden og respekten, bør det.
Og stadig er vi den samme indenunder huden, som vores sjæl er uændret. Selv livsgnisten kan vi bevare igennem livet.
Alt i alt kan vi i taknemmelighed konstatere, at nok bærer vores hud ikke ungdommens spændstighed, men årene har gjort os klogere på livet.
Meninger der tidligere blev holdt tilbage, tør i dag forlade vores læber uden frygt for andres skepsis eller domme, for vi har indset, at vi kun kan leve fra det sted, vores rejse er nået til.
Med et stort smil kan vi konstatere, at livet nu en gang er levende, som vores krop er det, og at vi uanset alder og udseende fortjener at nyde det.
I kærlighed til det – os selv og hinanden.
AMEN 🙏
#room2grow #reflection #homeindenmark #aftertravelling #bali #openmind#openheart #honor #life #age #people #🙏 #❤️
Læg en kommentar