Sangen i min flod (5) Hvor er jeg glad for, at du ville lytte med her, mens vi stadig har mulighed for at synge og nynne til vores flods sang. 
SÅ HVORFOR ER DET, AT VI GLEMMER AT NYNNE OG SYNGE

Hvorfor er det så meget lettere at lægge mærke til det negative, frem for det positive. 
At savne dagen og lyset når natten og mørket falder på, at længes efter sommeren, når det er vinter.

SÅ OFTE NYDER VI IKKE DET, VI HAR, MENS VI HOLDER DET I VORES HÅND; 
blomsten, hårbørsten der glider gennem håret; selv de mennesker, der trækker vejret ved vores side, kan vi glemme at værdsætte er tilstede i vores liv, før de ikke er længere.

Skønt de fleste af os ved, Universet elsker taknemmelighed, og øver os i denne kunst, skriver taknemmelighedslister ved sengelampens skær, fremsiger positive affirmationer – ja – så er det som med varmen i radiatoren, køleskabet med mad, synet, hørelsen, evnen til at tale, mennesket ved din side, at skønt der er meget at være taknemmelig for, så tillægger vi det ikke samme betydning, når vi har det, som når det glider fra os.

Forstår du.
Det vi tror og tænker former vores liv, og længes vi kun efter det, vi ikke har; uden at få øje på himlens stjerner og mennesker der er i vores liv, risikerer vi at få et liv, vi ikke søger.

For selvom du hver morgen bevidst fremsiger positive affirmationer, så bemærker du måske ikke alle de gange i løbet af en dag, du med den største lidenskab tænker og taler om alt det, du ikke har i dit liv; det rigtige job til den rigtige løn, og dine dyb suk over mennesker, der ikke er der nok for dig – livet der ikke støtter dig nok.

Og stadig vil der være varme i radiatoren og mad i køleskabet, synet, hørelsen og evnen til at tale stadig være tilstede; men måske glemmer du og jeg også taknemmeligheden for himlens stjerner, glimmeret på flodens overflade, hænderne der holdt os, og øret der lyttede, når det var svært.

Bevidst som ubevidst foretager vi valg og fravalg og helt afhængig af disse valg og vores individuelle behov, flyder vores flod mod sit mål.

Vi starter vores liv fra forskellige steder og har derfor forskellige rejser, men alle bevæger vi os fremad under universets beskyttelse med ret til selvværd, til kærlighed og omsorg – ikke mindst fra os selv. For vi er alle værd at elske, og alle fortjener vi respekt. Og dog kan vi opleve os uelsket og frygte at vi ved at træde frem i lyset vil få afsløret al vores uværdighed. 
It`s a new dawn, it`s a new day og dermed også en ny dag med mulighed for at frigive tanker og overbevisninger, der ikke længere tjener dig og mig.

Jeg vil skabe mit eget livsmønster, brodere og sy mit liv sammen så det passer min størrelse og facon. Med opmærksomheden på mine ord, mine tanker, vil jeg flyde med min flod.

Og stadig vil jeg opleve vrede, være frustreret, opføre mig tåbeligt – som jeg vil opleve kærlighed, harmoni og være til rådighed.

Og i mit sind vil jeg øve mig i at smile og vide at vrede kun kalder på mere vrede, og at kærligheden altid søger kærlighed, men at jeg endnu blot ikke mestrer min måde at tale og tænke på. Og stadig må jeg være villig til at lære og øve, og lade ofret og undskyldningerne, der blot er til for at retfærdiggøre min opførsel – flyde den anden vej, hvis jeg vil forandre min måde at tale og tænke.

Its a new day hvor jeg kan vælge at være bevidst om at skabe det liv, der styrker mig.

Jeg vil dykke dybt i min flod og lytte til tonerne fra muslingernes musik. 
Jeg vil overgive mig til floden. Til dens kraft og styrke. I tillid til kærligheden og flodens flow. 

Jeg overgiver mig til floden – i tillid til dens kraft og styrke – i tillid til kærligheden og flowet. 

Jeg overgiver mig til floden – i tillid til dens kraft og styrke – i tillid til kærligheden og flowet. 

Jeg overgiver mig til floden – i tillid til dens kraft og styrke – i tillid til kærligheden og flowet. 

Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent. 
Lea Wiese Gosvig

Lea Wiese Gosvigs billede.