MED ØNSKET OM EN DEJLIG JULEAFTEN.

DET ER LILLEJuleaften, aftenen før aftenen.
Aftenen hvor selv vegetarer lokkes af den sprøde svær og brune sovs, for det er kun jul een gang om året, og til julen hører julemad og julegodter, julestjerner, juletræ som gaverne og små forventningsfulde hjerter og øjne hører sig til.

“Højt fra træets grønne top stråler juleglansen ”
og ved foden ligger alle julegaverne – eller slet ingen, for nye traditioner og anderledes måder at holde jul på finder frem hos de, hvor julen er blevet mere kompliceret eller har fundet ny og anden værdi.

Skal vi holde på traditionerne, bryde traditioner og finde nye.

Rejse væk fra bøvlet med brændte svær og minder. Fra spørgsmålet om hvem skal være hvor og hvorfor? Om det er en familiefest, en vennefest, en blandet fest eller slet ingen fest.
En jul med mennesker, der måske intet siger os, og som vi har svært ved at udholde tanken om en hel højtid med.

Skal vi give slip på alt det, vi har bundet os op til, føler os forpligtiget til – kvalt i og af, HVIS det altså er sådan, vi har det,
fordi vi har gjort julen til mere end LYS, GLÆDE, NÆRVÆR OG KÆRLIGHED.

For det er os, dig og mig, der har gjort og hvert år gør julen til det, vi ser den som. Og som vi ser den bliver den.

Julen selv ønsker blot at være lys, glæde, nærvær og kærlighed. Uskyldig som de barneøjne, der følger den hele december.

LYS, GLÆDE, NÆRVÆR OG KÆRLIGHED.

Selv midt i det skrøbelige, i splittelsen og sorgen.
For de voksne der denne jul ikke længere skal flette julehjerter og børnene, der ikke skal se julemanden kysse mor.

For de der skal holde den første jul uden et elsket bortgået familiemedlem,
for de der skal tilbringe julen alene. Fordi det blev sådan i år eller at fri vilje, for der findes de, der elsker at sidde juleaften alene.

LYS, GLÆDE, NÆRVÆR OG KÆRLIGHED.

Til at minde os alle om at være taknemmelige for det, vi har, mens vi har det.
Selvom denne jul måske blev så meget anderledes, end du lige havde forestillet dig det, så er det blot een aften ud af mange aftner.

Og det er helt forståeligt og i orden, at vi bliver sentimentale og berørte, men hvis julens budskab er lys, glæde, nærvær og kærlighed, og du i dit hjerte så udmærket ved, at du ville få det stik modsatte, hvis du holdt jul som andre år,
da er det måske ikke sorgen over at julen i år bliver anderledes, der berører dig,
som en smertefuld påmindelse om at
LYSET, GLÆDEN, NÆRVÆRET OG KÆRLIGHEDEN lige for nu mangler i dit liv.

Hvordan du end måtte skulle tilbringe denne juleaften, ønsker jeg at den må fylde dig med
LYS, GLÆDE, NÆRVÆR OG KÆRLIGHED
Til dig selv først og fremmest og herefter ud i verden.

En rigtig glædelig jul og med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent

Lea Wiese Gosvig  ❤