TILFÆLDIGT
ELLER EJ
kommer han løbende
viftende
med et stykke papir.
Netop
som jeg har tilsluttet headsættet
mine ører
og fjernet mig
fra lyden af verden
og således kun ser
de dansende fodtrin
ind og ud
mellem pakker
til
HJERTERNES FEST
“Ved du, om jeg bare viser det
i bussen,
eller
om jeg skal gøre noget andet? Spørger han.
Mit blik løber –
med årelang erfaring
ser jeg
blandet herkomst, 35-40 år –
Smiler
to øjne der ikke er af glas
men fyldt med lys.
Hjemløs, gætter jeg,
mens jeg studerer papiret med det grå scanningsfelt
i højre øverste hjørne.
“Har aldrig set det før,”
siger jeg
og trækker headsættet
ud af ørerne
Der er noget særligt
over ham,
der gir mig lyst
til at vide mere.
“Jeg vil være din engel
i dag,“ siger en vanvittig tanke
som gudskelov forbliver usagt.
Som en forlængelse af tanken
siger han: “
I går aftes bad jeg ….”
Han fortæller,
om hvordan troen
altid har været en del af hans liv,
hvordan ting
har manifesteret sig for ham
ved hjælp af bønnens kraft.
Han ler hjerteligt.
taknemmeligt og stadig overrasket
over kvinden,
der uden videre
gav ham 200 kroner,
uden der på nogen måde
ligger en opfordring til mig
om at gøre det samme.
Jeg spørger nysgerrigt
og mærker jeg –
fordomsfrit :
“Og i nat har du boet på sundholm?“
Han nikker. Smiler.
“Ja,
det er fordi, jeg ska’ til en vigtig samtale.
Det var derfor, jeg fik det her,”
siger han,
mens papiret blafrer
som alt det andet
der blafrer
imellem os.
Et hvidt papir
med gratis adgang
til busser
Hvad ellers har han adgang til?
“Hvordan
er det gået til….?”
Ordene har svært
ved at formulere sig i min mund
af frygt
for at virke fornærmende.
Han smiler.
Ikke det mindste fornærmet.
“Det er en lang historie,”
siger han.
Selvfølgelig er det det, og jeg får den aldrig, for både 5’ern og 350 nærmer sig.
Oprigtig nysgerrighed
og interesse for dette menneske
foran mig,
giver mig lyst til at forlænge tiden og mødet
“Du skal sikkert med 5 ‘ern og jeg ska med 350.
Det ku’ ellers have været hyggeligt at snakke mere, “siger jeg
og mener det.
Han mener det også,
kan jeg både høre og se,
da han med håb i stemmen siger: “Stopper 350 ved Hovedbanegården ?”
“Nej, “svarer jeg.
“Det var ærgerligt, “ siger han
“Hav det godt ,” vinker jeg.
Der er ingen grund til at sige :
pas godt på dig selv.
Det er han fuldt ud i stand til.
“God jul,” vinker han tilbage,
mens mit hjerte smiler.
NOK VAR HAN HJEMLØS
MEN HJEMME I SIG SELV
GLÆDELIG 4.ADVENT
Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent – At du må være hjemme❤️❤️
Www.room2grow.dk
Læg en kommentar