Du er god nok.

Og du har min dybeste medfølelse for alt, hvad du har måtte gå igennem, men det er slut nu. Hvis du ønsker det.

Du behøver ikke længere sætte andre mennesker op på en piedestal og tro, de er så meget dygtigere end du. Så langt mere intelligente end du, for blot endnu engang at pille skorpen af barndommens sår.

Forstår du.

Det er hverken sundt for dig eller andre, og handler oftest om frygten for ikke at blive set ,mødt og hørt.

Hvorfor er det egentlig hun er så meget bedre end mig? Spørger du forundret og glemmer hvem det var, der skabte ideen om den anden.

At det var dig- dig helt alene, der både såede og udviklede tanken som følge af dit eget manglende selvværd.

Fordi du på et tidspunkt havde brug for vedkommendes respekt eller råd.
Eller fordi du som alle andre har brug for at blive set
med medfølelse,
med indfølelse,
med taknemmelighed.

Fordi du følte dig alene på din rejse, skønt du aldrig har været alene.

Men sådan kan det føles, og derfor lod du frøet så i dine tanker.
Og ingen anden end du lod frøet pleje så omhyggeligt, at der nu står snorlige perlerækker af stikkende tidsler, du gang på gang brænder dig på, så du kan forsikre dig selv om, at alt er som det plejer, og aldrig bliver anderledes.

Men hvis noget skal ændres,
er der nogen, der må gøre anderledes,
og da du ikke kan forvente, at andre gør dit arbejde, så må du selv gøre det.

Hive alle rødderne op ved roden, rydde op og ud i alle de gamle overbevisninger og historier, hvilket jo er ganske retfærdigt, da det jo ER dig, der har skabt denne tossede ide om, at andre er mere værd end du.
Og det er også dig, der dag ud og dag ind flittigt sår nye frø med nye historier om verden, og om dig selv og alle andre.

Tænk hvilke resourcer dit hoved rummer, og som hver dag går tabt i spekulationer om andre, med risiko for, at du på et tidspunkt føler modstand overfor en ellers god ven, som du i vrede giver afkald på.

Vi gennemgår alle transformationer og store forandringer , og det der skete dengang, hvor du følte dig svigtet, var ikke okay.

Måske var det, da du havde behov for at blive taget dig af – og holdt af og om, og ingen var der til at gøre det –
at du ubevidst vedtog med dig selv, at du nok ikke var bedre værd.
Og måske var det selvsamme dag, uretfærdighedens frø blev sået i dit sind.

Men noget i dig vidste,
at du var – og er god nok, og derfor blev du ved at kæmpe for at overleve, men glemte at leve,
skønt du hverken dengang eller i dag, eller i morgen,
havde behøvet at lade dig begrænse. Præcis som du ikke behøvede og stadig ikke behøver – falde for fristelsen til at være et offer,
for at få den belønning, du allerede som barn lærte fulgte med
det
at være et offer.

For du ER god nok.
Og hvis du mener, du ikke er, så er det på tide, at du gør noget ved det.

Det er sandhedens hårde facts, præcis som at vi alle kan vænne os til at lune os i selvmedlidenheden.

Jeg har selv været rigtig god til det.
At lune – og lulle mig ind i offerrollen, indtil jeg ikke kunne holde ud at høre mig selv fortælle den samme historie igen og igen.

Forstår du,
på et tidspunkt fik jeg nok,
og mit spørgsmål til dig er derfor :
Hvornår har du fået nok?
Og ville du overhovedet overveje, at behandle en god ven, som du behandler dig selv?

Nej, vel. Det tænkte jeg nok.

Så skal vi ikke blive enige om, at vi ikke behøver at bevise eller overbevise noget – eller nogen om noget som helst andet,
end at vi er som vi er.

Og er der noget, du ved, du kan gøre bedre, så gem undskyldningerne af vejen og find nogle andre briller med nye synsvinkler
og gå så i gang med at gøre bedre.

 

Jeg vil være en bedre forælder,
En bedre ven,
arbejdskollega –
men fremfor alt, vil jeg være bedre ved mig selv!

Du kan godt. Og ingen forventer du er mere korrekt eller perfekt end andre.

Husk det nu. 

Så du ikke tror, du skal overkomme mere end andre. Og være mere end andre.
Eller pludselig en dag føle, du er nødt til at sparke til piedestalen, så den eller de, der hjalp dig engang, falder ned og slår hovedet,
fordi du endelig har indset, at også du har krav på kærlighed og accept og støtte og omsorg.

Der er intet, du behøver at overkomme, men masser du kan gøre og udforske af alt det, du brænder for.

Så slip det hele fri. Tag en dyb indånding og træk vejret helt i bund og drop tanken om, at livet er en konkurrence, du er nødt til at underkaste dig eller at vinde,
for at gøre dig fortjent til anerkendelse.

For ser du
du er god nok.
Indse det nu.
Du ER god nok.

Kan du mærke befrielsen.

Over at du ikke længere behøver at være i forsvarsberedskab, af frygt for at blive angrebet. På arbejdet. Hjemme. Blandt venner. Eller sammen med kæresten.

Du behøver ikke længere kæmpe for at leve. Eller at skændes fordi det føles mere trygt at være i alarmberedskab end at være i fred med dig selv.

Så kys barndommen og fortiden farvel og slut fred med historierne om, hvordan den var.

Det er på tide at lade den hvile i forståelse for det, den var og at den alligevel ikke kan gøres om. Så læg den i familiealbummet sammen med de gulnede fotos.

Dine forældres job er færdigt, men dit ligger stadig foran dig, sammen med fremtiden og udenom dramaerne – hvis du er parat.
Parat til endelig at finde hjem i nutiden, istedet for at være hjemløs i fortiden og dit hjerte.

Og mens du træffer dit valg; 
så husk at ær dig selv, og dit smukke tempel af en krop, der bærer dig hver dag.
For du er virkelig god nok.

Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent.

Lea Wiese Gosvig