Som kvinde vibrerer du ikke blot liv.
– men er også skaberen af liv,
med retten til at vælge,
hvad du vil tro på,
og i hvilken retning
du vil sende dine tanker.
Hvadenten du vil leve (for)bundet til frygten og mørkets drager
eller vende dig mod eventyrets lysende feer
– frigive dig for verdens lænker
eller lade dig binde
til frygten, vreden, hadet og misundelse
er det din beslutning
om mørket eller lyset skal vinde dig
ligger i dine hænder.
Som et kvindeligt følelsesvæsen
Bestemmer du helt og fuldstændigt selv
hvordan du reagerer
selv på oplevelser du umiddelbart intet kan gøre ved
på Nørrebro, i Barcelona, i havet.
for i dit hjertets dybde
kan du forbinde dig med hver en tanke
og vælge din reaktion.
Du – kvinde fyldt med et indre kraftcenter
og et skød som varmestue for sjæle
i dit bæger flyder det uendelige havs muligheder
af glæde, visdom og passion
med nøglen og retten
til at åbne eller lukke portene
til dit dansende hjerte
– og altid fyldte bæger
som at dø med en evig hungrende tørst
efter succes og misforstået kærlighed
der blot efterlader dig egoistisk og kold
døgnet rundt
har du kvinde født med skønheden i dit hjerte
og favnende sommerfuglevinger
ret til at være fejlfinder eller stifinder,
til at tænke- eller aldrig at tænke
hvilken indsigt dine skridt bærer dig mod
for tro kan ikke blot flytte bjerge
men også vende tanker
Og stadig kan du føle dig ensom i hjertet
for skønt du har retten til at vælge og tro,
har alle dine søstre
– og også dine brødre fået samme gave.
Gaven til at tænke eller forsøge at lade være.
Det er bare så uendelig svært det sidste –
altså ikke at tænke,
Og måske er alt det, du og jeg tænker
ikke nær så godt for os,
som vi indimellem tror.
Derfor er det så vigtigt,
at du og jeg
som alverdens kvinder
bliver bevidste om, hvad vi tænker,
så vi kan stå så stærkt i os selv,
at ligegyldigt, hvad end der måtte ramme os,
vil vores rødder kunne skælve, men aldrig vælte,
når vi taler vores hjertes sandhed og forstår,
at præcis som du og jeg har ret,
har også universet ret.
Ret til at sende alt, hvad vi putter ud i verden
tilbage til os selv. På godt og ondt.
Når du og jeg forstår det.
Sådan virkelig forstår det, helt ind i hjertet og sjælen,
kommer det ikke længere til at handle så meget om,
hvem og hvad vi har ret til,
men om hvad vi kan tilbyde verden og hinanden
på Nørrebro, i Barcelona eller hvad end,
der måtte gribe dit hjerte.
Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent
Lea Wiese Gosvig
Læg en kommentar