Du er vigtig!
Dit liv er vigtigt.
Alt hvad der banker i dit hjerte, og som kan kræve så stort et mod at træde frem med, er vigtigt.
Jeg tror fuldt og fast på, at hvis der virkelig er noget, der brænder i dig for at træde frem i al sin fuldendelse, så er det altid vigtigt!
Du behøver ikke gøre mere. Ikke anstrenge dig mere. Det er alt nok.

Det eneste, det kræver for at du og jeg indser, at vi rummer al vores sandheds styrke, og at vi derefter også tør udleve den er – at vi ændrer vores tanker om os selv.
Vores tankesæt/mindsæt må gennemgå en forvandling, en transformation – for at vores sjæl hver morgen kan vågne op og tro, at det virkelig er sandt. At sandheden om os ligger i os selv.
Så der bliver færre dage og nætter med frygt. Færre dage hvor vi leder efter nogen eller noget udenfor os selv, der kan redde os, fordi vi dybt i os selv ved, at vi er nok, og at sandheden og svarene på alle vores spørgsmål ligger inde i os.

Det er den sværeste øvelse af alle, fordi du og jeg har brugt et liv på det modsatte, hvilket er helt skørt, men ikke desto mindre sandt.

Længes du også efter bare at være nok, som du er ?
Ikke at behøve tage flere kurser, være sødere eller mere medgørlig, mere eller mindre af noget som helst – medmindre du har lyst til det selvfølgelig. Det er jo ikke for, at du ikke skal lede efter passionen i dit liv.
Men ikke  at skulle gøre alt til et 12 tal, eller bare i nærheden af et 9-tal. Kan du mærke befrielsens åndedræt? 

Som ung – mistede jeg mig selv.
Mit hoved var fyldt med negativitet og angstfyldte tanker, om hvem jeg var – og især om, hvad jeg ikke var.
Ikke god nok, klog nok ………12-tallet igen – og måske du kender remsen?

Om jeg spillede en betydning i verden, var ikke en del af mine tanker, jeg var så optaget af at tilpasse mig en verden, jeg ikke passede ind i, at jeg følte mig mere og mere ensom i mit indre slot. Et slot jeg selv havde bygget. Det er vigtigt at minde os selv om. Vi skaber selv vores liv.

Jeg drømte sågar om slotte.
Et stort hvidt slot med flere etager og lukkede døre. Og som jeg gik op af trapperne til dette storslåede palæ, faldt mine øjne på kvinden i den lukkede montre. En smuk sexet hoftevuggende kvinde med et sørgmodigt ansigt. Da jeg vågnede, vidste jeg med det samme, hvem hun var. Gæt hvem.

For udadtil så mit slot perfekt ud, men indeni groede en vildtvoksende tjørnehæk som taget ud af eventyret om Tornerose.
Uigennemtrængelig omkransede den mit indre med sine vildtvoksende grene, der voksede ind i hvert et rum bevogtet af mine drager.
Eneste redning synes at være at vente på en prins, der med kærlighed og kys kunne flænse tjørnehækken og med et hug fra sit sværd dræbe samtlige drager.

Men præcis som Tornerose er et eventyr, indså jeg, at det var nytteløst at vente på en prins.
Hvis jeg ville forløses og genfinde min indre styrke og kraft, måtte jeg turde møde de mørkeste sider i mit slot. Jeg måtte være parat til at turde falde og stole på, at jeg igen ville rejse mig, for der var ingen lette gen- eller smutveje udenom ensomheden og frygten.
Og stadig havde jeg meget at være taknemmelig for, og det var min “overlevelse”, at jeg hele tiden kunne se lysglimtene midt i mørket, alt det gode og smukke der også var.

For uanset hvor mange drager der hærger dit slot så prøv at få øje på feerne, for at blive i eventyrverdenens sprog. Feer der fylder dit liv med glæde. Feer det er så let at glemme også er i vores liv.

Som et levn fra fortiden hvor det var praktisk og forbundet med overlevelse, har vi mennesker lettest ved at få øje på alt, hvad vi kan frygte, fremfor det vi ikke behøver frygte. Således misser vi masser af mulige lykkelige øjeblikke, fordi vores fokus er i mørket hos dragerne fremfor i lyset hos feerne.
Og sjældent er dragerne så store og frygtindgydende, som vores fantasi forestiller sig.
Når vi indser, hvor meget vores tanker betyder for størrelsen af vores frygt, bliver verden mindre skræmmende og således opdagede jeg selv, at hver og en af mine drager var langt mindre, end når de opholdt sig i min fantasi. Hvis jeg slappede af og befriede mig selv for 12-tallerne, blev dragerne færre og mindre.

Vi kan bede om beskyttelse af engle, opstegne mestre som vi kan be` til den Gud, der bor i vores hjerte, og stadig- er det vores eget arbejde at åbne døren til vores mørke hemmeligheder.

Og så er jeg tilbage ved 12-tallerne, for mens jeg skriver dette, dukker frygten for at fornærme nogen op.

“Hvordan går det med din indre kælling,” spurgte SYNNE forleden i sit indlæg på “PUST TIL MÆLKEBØTTEN. “Jo, tak, hun stikker hovedet frem- lidt forsigtigt, for kællinger er jo et lidt forkætret ord,” skrev jeg tilbage.

Og i skrivende stund – netop som den kærlige kælling lader fingrene glide over tastaturet, mærker jeg fortiden og den pæne 12- tals piges frygt for utilsigtet at fornærme nogle.
Så lad mig fluks hive kællingen og modet frem- tak Synne – og slå fast, så der ikke opstår misforståelser.

Jeg tror fuldt og fast på, at du og jeg er beskyttet af noget uendeligt kærligt, uden at jeg behøver eller kan føre bevis for det. Til gengæld tror jeg ikke på, at der findes een spirituel rigtig sandhed.

Spiritualitet fortolkes præcis som religion gør det, udfra den enkeltes (fortolkererens) oplevelse, som også den dygtigste astrolog, fortolker horoskopet ud fra sin bevidsthed – som også jeg fortolker. Som en af mine bekendte, der er astrolog udtrykte det, har astrologen ikke de vise sten, men kan give en anvisning på, hvordan du og jeg kan vælge vores vej udfra husenes placering i horoskopet. Præcis som fortolkeren af englekort eller udøveren af kanaliseringer også kun kan gøre det.
Og lad mig skynde mig at tilføje, at der er rigtig mange dygtige alternative behandlere, astrologer, tarotkort og englekort- udøvere etc. Og jeg har haft stor glæde af at besøge flere af dem.  Nogle har bare mere erfaring end andre, måske fordi de selv har gået vejen, eller fordi årelang træning har lært dem ydmyghed overfor universet.

Det er mennesker, der har forstået at universet er der for at støtte og vejlede os til at blive den bedste udgave af os selv. I kærlighed til os selv. Ikke for at du skal leve op til at være et spirituelt 12- tal, for spiritualitet kan ikke gradbøjes.
Vi er alle spirituelle mennesker, blot på forskellige steder i vores spiritualitet. Nogle interesserer sig mere for deres spirituelle udvikling end andre, og stadig er du et spirituelt menneske.
Hvadenten du husker dine inkarnationer, har natlige astralrejser eller din opgave her på jorden er at servicere på et cafeteria, er ingen heller mere eller mindre værd end du. Alle er vi født med vores særlige gave til at tjene den verden, vi er født ind i.
Og ingen ved bedre end du, hvad der er godt for dig.

Derfor er det, der gør de vejledere, der har indset dette – guld værd ( i mine øjne ).Det er disse “guider” /vejledere/behandlere, der kan hjælpe dig tilbage på din sti, når livet synes svært og du trods gentagne forsøg stadig sidder fast.
For det er let at fare vild. Der er mange stier at betræde, mange døre at åbne, mange drager at slås med, inden du finder hjem i dit indre slot. På den måde der føles rigtig for dig og ikke som en forlængelse af en spirituel leder.

Er du blevet en spirituel junkie med behov for dit daglige skud spiritualitet af den ene eller anden art?
Præcis som du kan blive afhængig af alt muligt andet, kan du nemlig også blive afhængig af at trække kort, få lagt horoskoper eller tillære dig remser fra spirituelle (vej)ledere.

Vi lærer alle af hinanden, og jeg har selv haft stor glæde af at lytte til den visdom, andre har høstet og delt af. Men hvis dit spirituelle udtryk konstant blafrer for vinden, og du “fører dig frem” for lånte ord, der blot er et slør over egen usikkerhed og et hulrum i dit indre, så er det måske tid at gå på afvænning – eller mærke efter, hvad du virkelig føler og mener.
Og det siger jeg kærligt.

For jeg kender mennesker, der for at opnå indvielse i højere dimensioner og bevidstheder har givet afkald på enhver sund fornuft og totalt misforstået universets love om tilknytning kontra ikke tilknytning.
Mennesker der i en stress-situation har trukket englekort, og ubevidst fortolket dem udfra en ubalanceret tilstand, og er blevet endnu mere forvirrede eller har handlet til senere stor fortrydelse, når de ikke længere var stressede.
Mit bedste ord for det er forvirring, mit næste – egoisme.

Du kan ikke “snyde” dig til en højere bevidsthed eller vibration. Når det er sagt, så er der masser af andet, du kan gøre.

Mindfulness, meditation og yoga er nogle hurtige bud på, hvordan du kan finde ro og stilhed. Ikke at skulle tænke eller reflektere over noget – eller at forsøge at være noget eller nogen, du ikke er.
Sæt tid af til dig selv. Et kvarter er nok. En halv time fantastisk.
Larmer din drage så meget, at det er svært at sidde stille, så gør noget andet. Ryst dig som svanerne, dans – eller noget andet kropsligt, som fx at løbe en tur.
Rengøring er også udmærket, forudsat du kan lide at gøre rent.

Vær med det, du vælger at gøre, i den tid, du har afsat til formålet.
Går du en tur, så gå turen. Støvsuger du, så støvsug.
Hvad end du vælger, så ær dit valg ved at være tilstede i det.

Når sjælen er i ro, er det lettere at møde dine drager face to face.

Indimellem kan vi løfte hinanden.
Vi kan være hinandens klipper at støtte os op af, og indimellem kan vi også hente vand fra hinandens visdomskilde. Og stadig er det vigtigt hele tiden at opsøge vores egen kilde, og at lære hvordan vi kan løfte os selv ud af mørket. Som jeg nævnte tidligere er taknemmelighed een af mulighederne. Jeg har selv i en periode skrevet taknemmelighedsdagbog hver aften, for hele tiden at have fokus på, hvor meget der er at være taknemmelig for. Måske vil du have glæde af noget helt andet. 

Det vigtigste er, at du selv mærker, hvad der vil berige dit liv.
For dit liv er vigtigt. Med og uden drager.

 

Med ønsket om at du vil gribe glæden og holde lysten og hjertet åbent.

Lea Wiese Gosvig